Business i Herlev: Nyt erhvervsråd og kommuneplan satte retningen
Maj 2026 blev en måned, hvor Herlev Kommune arbejdede videre med den lokale rammesætning for virksomheder, arealer og samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv. De vigtigste spor var den nye kommuneplan, der havde sat retning for udviklingen over de næste 12 år, og etableringen af et nyt erhvervsråd med bred repræsentation fra virksomheder og uddannelsesinstitutioner.[4][3] Samtidig lå den seneste måling af erhvervsvenlighed fortsat i baggrunden som en vigtig pejling af, hvordan kommunen var blevet vurderet af erhvervslivet.[2][1]
Kort overblik
Herlev Kommune gik ind i maj 2026 med et tydeligt fokus på dialog, planlægning og rammerne for erhvervslivet. Kommunens nye erhvervsråd skulle styrke samarbejdet med virksomhederne over de kommende fire år, mens kommuneplanen lagde sporene for, hvordan byen kunne udvikle sig uden at miste sin identitet.[3][4]
For virksomhederne betød det, at både arealdisponering, lokal planlægning og den løbende kontakt til kommunen fik stor betydning. I en kommune med begrænsede arealer og tæt bystruktur var det ikke kun et spørgsmål om vækst, men også om, hvor erhverv kunne placeres, hvordan eksisterende erhvervsområder kunne udvikles, og hvordan kommunen prioriterede samspillet mellem bolig, natur og arbejdspladser.[4]
DI’s seneste undersøgelse viste samtidig, at Herlev Kommune i 2025 var rykket marginalt tilbage fra en 52. plads til en 54. plads i vurderingen af erhvervsvenlighed.[2] Samtidig pegede en tidligere DI-meddelelse på, at kommunen havde vist vilje til tættere dialog og til at lytte til virksomhedernes behov, hvilket blev fremhævet som et positivt træk.[1][2]
Nyt erhvervsråd skulle binde kommunen og virksomhederne tættere sammen
Herlev Kommune nedsatte i april 2026 et nyt erhvervsråd for de næste fire år med bred repræsentation fra virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører.[3] I maj 2026 stod det dermed klart, at kommunen valgte en mere formaliseret model for dialogen med erhvervslivet, og det havde betydning for alt fra lokal rekruttering til spørgsmål om udvikling af erhvervsområder og adgang til kvalificeret arbejdskraft.[3]
Rådet gav kommunen et fast forum, hvor lokale erhvervsinteresser kunne bringes direkte ind i den politiske og administrative proces. For virksomhederne betød det en kanal, hvor praktiske udfordringer kunne løftes tættere på beslutningerne, og hvor kommunen kunne få et mere direkte billede af behovene i den lokale erhvervsstruktur.[3] Det var særligt relevant i en kommune, hvor erhvervslivet var tæt forbundet med hovedstadsområdets arbejdsmarked og transportmønstre.
Et sådant råd havde også en symbolsk betydning. Når en kommune valgte at samle virksomheder, uddannelsesaktører og andre interessenter i en fælles struktur, signalerede den, at erhverv ikke blev behandlet som et sideområde, men som en del af den overordnede udvikling. Det var netop den type samarbejde, som kunne få betydning for både små og mellemstore virksomheder, der ofte var mest afhængige af en direkte og velfungerende lokal kontaktflade.[3]
Kommuneplanen satte rammerne for arealer, identitet og vækst
Herlevs kommuneplan 2026, som kommunen beskrev i marts 2026, satte særligt fokus på, hvordan Herlev kunne bevare sin identitet samtidig med, at byen udviklede sig, og hvordan natur og by kunne spille sammen.[4] For erhvervslivet var det ikke et abstrakt planlægningsdokument, men et grundlag for, hvor og hvordan virksomheder kunne udvikle sig i de kommende år.[4]
I en kompakt kommune som Herlev havde planlægningen en direkte erhvervsmæssig konsekvens. Når kommunen arbejdede med balancen mellem boliger, grønne områder og erhvervsfunktioner, påvirkede det tilgængeligheden af erhvervsjord, mulighederne for omdannelse og rammerne for eksisterende virksomheder.[4] Derfor havde kommuneplanen også betydning for virksomheder, som allerede lå i området, fordi fremtidige investeringer og lokal anvendelse af arealer blev præget af de valg, der blev truffet i planen.
Kommunens egen formulering viste, at udviklingen ikke skulle ske på bekostning af Herlevs karakter, men med respekt for den eksisterende bystruktur.[4] For erhvervslivet kunne det give klarhed, men også begrænsninger. Klarhed, fordi langsigtede rammer ofte er en fordel for virksomheder, der planlægger investeringer. Begrænsninger, fordi en tæt bykommune typisk har færre nye arealer at tage af end mere perifere kommuner.
Planlægningen var derfor central for den lokale erhvervsdagsorden i maj 2026. Det gjaldt især virksomheder, der var afhængige af logistik, adgangsforhold og stabile omgivelser, men også serviceerhverv, der var tæt knyttet til befolkningstæthed og byens løbende udvikling.[4]
Erhvervsvenligheden var stadig et centralt pejlemærke
DI’s undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed for 2025 placerede Herlev Kommune som nummer 54, hvor kommunen året før havde ligget som nummer 52.[2] Det var en marginal tilbagegang, men målingen var stadig vigtig, fordi den fungerede som en samlet indikator for virksomhedernes oplevelse af den kommunale indsats.[2]
DI fremhævede i den senere pressemeddelelse, at Herlev Kommune havde vist, at den ønskede en tættere dialog med erhvervslivet og var villig til at lytte til virksomhedernes behov og ønsker.[1] Den vurdering stod i et interessant forhold til den beskedne tilbagegang i rangeringen, fordi den pegede på, at relationen mellem kommune og virksomheder ikke kunne aflæses i én enkelt placering alene.[1][2]
For den lokale erhvervsudvikling havde målingen en konkret funktion. Den gav kommunen et benchmark i forhold til andre kommuner og viste, hvor der kunne være behov for forbedringer i fx sagsbehandling, kommunikation eller rammevilkår. For virksomhederne var den relevant, fordi den indgik i vurderingen af, hvor attraktiv kommunen var som sted at investere, ansætte og drive virksomhed fra.[2]
Det væsentlige i maj 2026 var derfor ikke kun placeringen i sig selv, men at Herlev Kommune stod i en fase, hvor dialogen med erhvervslivet blev institutionaliseret gennem erhvervsrådet, mens den overordnede planlægning samtidig blev lagt fast i kommuneplanen. Tilsammen gav de to spor et billede af en kommune, der søgte at gøre samarbejdet mere struktureret.[3][4]
Virksomhederne stod i krydsfeltet mellem udvikling og begrænset plads
Herlev Kommune var i praksis en kommune, hvor erhvervslivet måtte fungere inden for en relativt tæt og begrænset bystruktur. Kommuneplanen pegede på balancen mellem byudvikling, natur og identitet, og det gjorde pladsanvendelse til en central erhvervsmæssig faktor.[4] For virksomheder betød det, at lokal vækst i høj grad var afhængig af, hvordan kommunen prioriterede de eksisterende arealer og de muligheder, der opstod gennem omdannelse.
Det gav især betydning for virksomheder, der havde behov for en stabil fysisk ramme. I en kommune som Herlev var det sjældent den store grønne mark til nye erhvervsprojekter, der var spørgsmålet; snarere handlede det om at få de nuværende områder til at fungere bedre og om at sikre, at nye initiativer ikke kom i konflikt med boligområder eller grønne sammenhænge.[4] Den type planlægning kunne være afgørende for mindre erhvervsaktører, der ikke havde samme fleksibilitet som større koncerner.
Også arbejdsmarkedet blev påvirket. Når kommunen prioriterede samarbejdet med uddannelsesinstitutioner i det nye erhvervsråd, var det et tegn på, at rekruttering og kompetencer blev tænkt ind i erhvervspolitikken.[3] For lokale virksomheder kunne det være en vigtig fordel, fordi adgang til arbejdskraft ofte var et af de mest konkrete vækstvilkår i en kommune med tæt forbindelse til hele hovedstadsområdet.
Set fra et erhvervspolitisk perspektiv viste maj 2026 derfor en kommune, hvor udviklingen ikke primært handlede om store enkeltinvesteringer, men om rammer, koordinering og langsigtede beslutninger. For virksomheder i Herlev var netop de rammer ofte mere afgørende end enkeltstående annonceringer, fordi de satte vilkårene for drift, udvidelse og samarbejde.[3][4]
Hvad maj 2026 betød for det lokale erhvervsliv
Maj 2026 blev først og fremmest en måned, hvor Herlev Kommune gjorde sin erhvervspolitik mere tydelig gennem struktur og planlægning. Erhvervsrådet gav en ny ramme for dialogen, og kommuneplanen gav en mere langsigtet beskrivelse af, hvordan byen skulle udvikle sig.[3][4] Det var to forskellige greb, men de pegede i samme retning: mere forudsigelighed for virksomhederne.
Den forudsigelighed var vigtig i en kommune, hvor arealer, trafik, boligområder og erhverv hang tæt sammen. Når kommunen prioriterede dialog og planlægning, kunne det mindske usikkerheden for virksomheder, som skulle træffe beslutninger om ansættelser, lokaler, investeringer og udvikling. Det gjaldt både etablerede virksomheder og nye aktører, der overvejede at placere sig i kommunen.[3][4]
Samtidig viste DI’s måling, at Herlev Kommune stadig havde et forbedringspotentiale set fra virksomhedernes side.[2] Den kommunale vilje til dialog var derfor ikke nok i sig selv; den skulle omsættes til konkrete resultater i praksis, hvis placeringer og oplevelser skulle forbedres over tid. Det gjorde maj 2026 til en måned, hvor retningen blev tydeligere, men hvor resultaterne fortsat afhang af den efterfølgende gennemførelse.[1][2][3][4]
