Business i Herlev: Erhvervsvenlighed, kommuneplan og grøn omstilling i fokus i april 2026

I april 2026 stod Herlev Kommune midt i en række konkrete initiativer, der tydeligt markerede en mere aktiv og struktureret dialog med erhvervslivet. Måneden var præget af både planmæssige beslutninger og organisatoriske ændringer, som skulle sikre, at byudviklingen og den grønne omstilling tog hensyn til virksomhedernes behov. Det skete samtidig med, at kommunen blev omtalt som markant mere erhvervsvenlig og havde taget store skridt i kategorien grøn udvikling blandt danske kommuner.

Kort overblik

I april 2026 var Herlev Kommune i gang med at implementere Kommuneplan 2026, der lægger op til en koncentreret byudvikling i tre områder: Marielundkvarteret, Stationsområdet og Bymidten. Planen er den overordnede ramme for den fysiske udvikling i kommunen de næste 12 år og har en tydelig betydning for, hvor og hvordan nye erhvervsarealer, boliger og offentlige funktioner kan placeres. Det giver virksomheder og investorer en klarere forudsigelighed om fremtidige lokaliseringsmuligheder.

Samtidig blev et nyt Erhvervsråd nedsat for en fireårig periode med bred repræsentation fra erhvervsliv, uddannelse og fagforeninger. Rådets første møde blev afholdt den 14. april 2026 og havde Kommuneplan 2026 og udviklingen af Marielundkvarteret som centrale punkter. Det markerede en mere struktureret og løbende dialog mellem kommunen og erhvervslivet, hvilket blev omtalt som et tegn på, at Herlev Kommune ønsker at lytte tættere til virksomhedernes behov og ønsker.

En ny undersøgelse viste, at Herlev Kommune var blevet mere erhvervsvenlig, og kommunen rykkede markant frem i Dansk Industris årlige hitliste for grøn udvikling. Disse signaler bidrog til, at virksomheder i og omkring Herlev kunne se kommunen som en mere attraktiv og forudsigelig lokaliseringskommune, især i forhold til byudvikling, grøn omstilling og dialog med myndighederne.

Kommuneplan 2026 og byudvikling

Kommuneplan 2026, som blev offentliggjort i forbindelse med en bred offentlig høring, fastlægger, at den fremtidige byudvikling i Herlev Kommune i høj grad skal koncentreres i tre områder: Marielundkvarteret, Stationsområdet og Bymidten. Det betyder, at nye boliger, erhvervsarealer og offentlige funktioner i hovedsagen skal placeres i disse områder, mens andre tidligere nævnte byudviklingsområder som Herlev Hallerne og Hjortespring bortfalder som fokuspunkter. For virksomheder har det betydning for, hvor der kan opstilles nye erhvervsbyggerier og hvor der kan forventes stigende befolkning og kundebase.

Planen prioriterer også bevarelse af Herlevs lokale identitet og skærpede krav til bynatur ved nybyggeri. Det indebærer, at nye byggerier skal tage højde for eksisterende bymiljøer, bevaringsværdige bygninger og grønne arealer. For erhvervslivet betyder det, at der kan opstå mere krævende krav til projekter, men også mulighed for at bidrage til en attraktiv og bæredygtig bymiljø, som kan tiltrække både kunder og medarbejdere. Kommunen har udpeget 42 bygninger med bevaringsværdige træk og 17 bevaringsværdige bebyggelser, hvilket giver en tydelig ramme for, hvor der kan bygges og hvor der skal bevares.

En del af planprocessen var også to byvandringer – én om Herlev Kommunes identitet og én om klima og natur – som skulle give erhvervslivet og borgerne mulighed for at komme med input. Det understregede, at kommunen ønsker en bred dialog om, hvordan byudviklingen skal forme sig, og hvordan erhvervslivet kan integreres i den grønne omstilling. For virksomheder i Herlev betød det, at de kunne påvirke, hvordan deres omgivelser udvikler sig, og hvordan deres forretningsgrundlag kan sikres i en tid med stigende fokus på bæredygtighed.

Erhvervsråd og dialog med virksomheder

En af de mest markante ændringer i april 2026 var oprettelsen af et nyt Erhvervsråd i Herlev Kommune. Rådet blev nedsat for en fireårig periode og har bred repræsentation fra erhvervsliv, uddannelse og fagforeninger. Det første møde blev afholdt den 14. april 2026 og havde Kommuneplan 2026 og udviklingen af Marielundkvarteret som centrale punkter. Det markerede en mere struktureret og løbende dialog mellem kommunen og erhvervslivet, som kunne give virksomhederne større indflydelse på planlægningen og beslutningerne.

Formålet med Erhvervsrådet er at skabe en tættere dialog med virksomhederne og at sikre, at deres behov og ønsker bliver hørt i forbindelse med byudvikling, infrastruktur og serviceydelser. For virksomheder i Herlev betød det, at de havde en fast forum, hvor de kunne rådgive kommunen og få feedback på deres forslag. Det kunne være særligt vigtigt i forhold til Marielundkvarteret, hvor der forventes betydelig udvikling af boliger og erhvervsarealer, og hvor virksomhederne kan bidrage til at sikre, at der skabes en attraktiv og fungerende erhvervsmiljø.

En ny undersøgelse viste, at Herlev Kommune var blevet mere erhvervsvenlig, og at kommunen var villig til at lytte til virksomhedernes behov og ønsker. Det understregede, at oprettelsen af Erhvervsrådet var en del af en bredere strategi for at forbedre dialogen med erhvervslivet. For virksomheder i Herlev betød det, at de kunne se kommunen som en mere åben og samarbejdsvillig partner, hvilket kunne øge deres vilje til at investere i kommunen og udvide deres aktiviteter.

Grøn omstilling og bæredygtighed

I april 2026 blev Herlev Kommune omtalt som en af de kommuner, der havde gjort mest fremskridt i kategorien grøn udvikling blandt danske kommuner. Kommunen rykkede fra en 71. plads til en ottendeplads i Dansk Industris årlige hitliste, hvilket var et markant skridt. Det var et resultat af en række initiativer, der skulle sikre, at byudviklingen og erhvervslivet tog hensyn til klima og natur.

Kommuneplan 2026 indeholder skærpede krav til bynatur ved nybyggeri, hvilket betyder, at nye byggerier skal tage højde for grønne arealer, træer og biodiversitet. Det kan have betydning for virksomheder, der planlægger nye byggerier eller renoveringer, da de skal overholde strengere krav til grønne løsninger. Samtidig kan det give virksomhederne mulighed for at fremstå som bæredygtige og ansvarlige aktører, hvilket kan være en fordel i forhold til kunder og samarbejdspartnere.

En del af planprocessen var også en byvandring om klima og natur, som skulle give erhvervslivet og borgerne mulighed for at komme med input om, hvordan grønne løsninger kan integreres i byudviklingen. Det understregede, at kommunen ønsker en bred dialog om, hvordan den grønne omstilling skal forme sig, og hvordan erhvervslivet kan bidrage til at sikre en bæredygtig udvikling. For virksomheder i Herlev betød det, at de kunne påvirke, hvordan deres omgivelser udvikler sig, og hvordan deres forretningsgrundlag kan sikres i en tid med stigende fokus på bæredygtighed.

Budgetaftale 2026 og investeringer

Herlev Kommune indgik en budgetaftale for 2026, hvor aftaleparterne var enige om at skabe bæredygtige og fremtidssikrede løsninger på udfordringerne. Det omfattede også at værne om de stærke løsninger, der allerede eksisterede, og at investere i nye projekter, der kunne styrke kommunens attraktivitet. En del af investeringerne gik til opgradering af rideskolen, hvor der afsattes 4 millioner kroner til et nyt stuehus og køb af en ridehal.

Disse investeringer havde en lokal betydning for erhvervslivet, da de kunne skabe nye muligheder for aktiviteter og arrangementer, som kunne tiltrække besøgende og kunder til området. Det kunne være særligt vigtigt for virksomheder, der er afhængige af besøgende, som f.eks. restauranter, detailhandel og servicevirksomheder. Samtidig kunne det bidrage til at skabe en mere attraktiv bymiljø, som kunne tiltrække nye virksomheder og medarbejdere.

Budgetaftalen understregede også, at kommunen ønsker at skabe bæredygtige og fremtidssikrede løsninger, hvilket kunne have betydning for virksomheder, der planlægger langsigtede investeringer. Det kunne give virksomhederne større tillid til, at kommunen vil holde fast i sine løfter og prioriteringer, hvilket kunne være en fordel i forhold til at tage beslutninger om nye investeringer eller udvidelser.